Nye krav om hjælp til seksuelt misbrugte børn

Grønland er forpligtet af FN's børnekonvention til at hjælpe børn og unge, der er blevet seksuelt misbrugt. Men den forpligtelse lever Grønland på ingen måde op til, siger Foreningen Kialaaq's formand, Isak Thorsen på vegne af 70 personer fra Paamiut. Foreningen raser over de manglende behandlingstilbud og kræver handling nu.
14. september 2009 16:53

- Danmark har store forpligtelsser til sin tidligere koloni, og som der står i børnekonventionens artikel 39 er staten forpligtet til at hjælpe alle, der har været udsat for misbrug. Hvis Grønland ikke kan magte opgaven, så må Danmark træde til, understreger Isak Thorsen.

Ifølge ham fører ubehandlede traumer til vidt forskellige problemer som voksen såsom at knytte sig til ens egne børn, at gennemføre en uddannelse og i det hele tage fungere ordentligt i hverdagen.

En kilde som tidligere er blevet seksuelt misbrugt, og som ønsker at være anonym (navnet er redaktionen bekendt. Red.) fortæller til radioavisen, at han - da han omsider fik modet til at stå frem - meldte sagen til politiet. Men da blev sagen betragtet som forældet, og der blev ikke gjort noget som helst for ham.

- Jeg fik ideer om at udøvere selvtægt, hvor jeg ville smadre vedkommende, der har ødelagt mig. Men i stedet for selvstægt prøvede jeg at behandle mig selv i et forsøg på at bedre min livskvalitet. Men ubehandlet seksuelt misbrug forfælger en resten af livet, selv kærtegn fra en man elsker, får en helt anden tydning, siger den anonyme kilde.

Formanden for Kialaaq, Isak Thorsen siger, at det er vigtigt, at der etableres et sted, hvor man kan henvende sig, i stedet for at ofrene først skal endevende hele systemet for at komme i betragtning.