Nye grønlandske navne i Kraks blå bog

Årets udgave af Kraks Blå Bog kommer på gaden i dag og ud af de 280 nye optagende finder vi også navne fra de arktiske himmelstrøg.
29. maj 2009 08:05

Hvis vi tager damerne først finder vi bestyrelsesformand i Air Greenland Julia Pars, repræsentationschef i Bruxelles Lida Lennert Skifte, chef for Grønlands Repræsentation i København Tove Søvndahl Pedersen og direktør i Kanukoka Martha Labansen.

Fra mændenes rækker finder vi Landsstyremedlem Kim Kielsen, departementschef Bent N. A. Sørensen, direktør i Tele Brian Buus Pedersen og politimester Steen Silberg Thomsen.

Kraks Blå Bog har nu i 100 år været stedet, hvor vi har kunnet slå op og læse om rigets betydningsfulde personer. ”Snobbeleksikon” og ”pingernes pegebog” er bare et par af de øgenavne det årlige opslagsværk har fået undervejs.

Når først man er optaget i Kraks Blå Bog står man der til man dør. I dag er der registreret 8.127 betydningsfulde personer.