Nye forvaltningsområder vil ikke gavne fiskene

Alle partier undtagen Demokraterne bakker op om det nye lovforslag, som vil ændre på opdelingen af forvaltningsområderne i Upernavik, Uummannaq og Qeqertarsuaq for at gavne hellefiskefiskeriet. Men biologerne på Naturinstituttet forholder sig skeptisk til det nye lovforslag.

Lovforslaget kommer snart i høring, og her her Naturinstituttet tænkt sig at blande sig med et par gode råd, fortæller afdelingschef Helle Siegstad til KNR.

- Der er intet biologisk grundlag for at ændre på den nuværende opdeling af forvaltningsområderne, som hun udtrykker det.

Efter Helle Siegstad havde sagt det, præsenterede hun sammen med Naturinstituttets ledende fiskebiologer deres seneste rådgivning til fiskeriet. Her var særligt to arter interessante nemlig hellefisken og torsken.

Hellefisken holder stand, men er presset i Diskobugten, hvor fisken bliver mindre og mindre. Det er et tegn på, at fiskeriet er intenst i Disko, når hellefiskens gennemsnitsstørrelse på 10 år er blevet ti centimeter mindre. Her er der stadig mere held med fangsten i Upernavik og Uummannaq, hvor hellefiskene har beholdt den samme størrelse, som de havde for 10 år siden i Disko - 62 centimeter i gennemsnit.

Men der er ikke kun dårligt nyt om hellefisken, for det udenskærs havfiskeri på Østkysten ser nemlig en fremgang i bestanden, og det gør, at biologerne har justeret kvoten op på Østkysten.

Med hensyn til torsken, så er det lige omvendt på Vestkysten. Den er nemlig i en mindre fremgang indenskærs, og det er en fordel for joller og mindre fartøjer, hvor kvoten bliver opjusteret med tre procent, så den ligger på rundt regnet 12.300 tons.

Men det er kun langs Vestkysten, at torsken har det lidt bedre. Biologerne anbefaler stadig, at der ikke fiskes udenskærs torsk både på Vest- og Østkysten.