Ny vidensbank skal forklare lovtekster

Kommunerne er i færd med at oprette en vidensbank, hvor kommunens ansatte såvel som landets borgere skal kunne hente en forståelig fortolkning af landets love. Hjemmesiden skal efter planen være klar fra næste år.
Skrevet af Else Løvstrøm
06. oktober 2009 06:46

Hvad siger socialloven om børn, skat og teknik? Sådanne spørgsmål og mange flere vil du som borger kunne få et hurtigt svar på i den nye vidensbank som kommunekontorerne er i færd med at oprette. Den kommer dog først kommunens egne ansatte til gode, forklarer projektleder Hans Christian Sværd.

Planen er, at de ansatte i socialkontorerne dermed får frigjort tid til at udføre deres andre opgaver arbejde.

Efter planen skal vindesbanken indeholde forståelige fortolkninger af alle love. Så når det social område er færdig, regner Hans Christian Sværd med, at det er love om børn, der så skal behandles og gøres tilgængeligt i vidensbanken. Herefter følger love om kultur, teknik, skat og lignende emner - i løbet af næste år.

I takt med Inatsisartuts vedtagelse af nye love skal vidensbanken opdateres. Til næste år, når lovene alle er fortolket, vil det via en hjemmeside være muligt for enhver borger at få en forståelig fortolkning af lovene.