Ny strategi skal genskabe interesse for olie- og gasefterforskning i Grønland
Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
Den nye strategi, som Naalakkersuisut ligger op til, indeholder åbninger af nye licensområder i:
Nuussuaq bassinet som også kaldes Disko Vest i februar i år, Davis Strædet i september i år, Baffin Bugten i september i år, Nordøstgrønland i juli til næste år og det centrale Østgrønland i januar i 2022.
En del af strategien indebærer, at man vil forsøge aktivt at markedsføre de steder over for olieindustrien. Selvstyret vil også indføre midlertidige skattelettelser for selskaber, der vil foretage strategisk vigtige efterforsknings- og investeringsaktiviteter, også kaldt 'first movers', skriver Selvstyret i deres udkast til strategien.
Naalakkersuisut drømmer om et olieeventyr
- Hovedfokus i strategien er at få genskabt interessen for olie- og gasefterforskning i Grønland, skriver departementet for erhverv, energi og forskning i en pressemeddelelse.
Naalakkersuisut har således ikke opgivet drømmen om et grønlandsk olieeventyr.
I januar sidste år fik departementet for erhverv og energi to nye ansøgninger om efterforskning efter olie og gas ud for Grønlands vestkyst fra selskabet Panoceanic Energy Limited.
Den nye strategi vil blive delt ud til medlemmer af Inatsisartut og Inatsusartuts Erhvervs- og Råstofudvalget, skriver Selvstyret i pressemeddelelsen.