Ny strategi fra Greenpeace ændrer ikke på fortiden

Greenpeace blev på borgermøde om olieboringer beskyldt for forsøg på at smadre Grønlands økonomi. Selv mener de, at grønlænderne snyder sig selv.

Da Cairn Energy holdt borgermøde i Aasiaat for to måneder siden, mødte 70 mennesker op. Dengang var der ikke mange kritiske meninger om dette års olieprøveboringer. Mest var ønsket at vide, hvor mange nye job boringerne havde med til grønlændere.

Men da Greenpeace holdt borgermøde i Aasiaat onsdag, for at snakke miljørisiko og en for dårlig aftale med olieselskabet, mødte kun cirka 20 personer op. Og de fleste havde hård kritik med til  Greenpeace.

- Overordnet synes jeg, det gik meget fint. Men jeg ville gerne have set flere grønlændere møde op. Men vores budskab er jo nok ikke noget, folk i Aasiaat gerne vil høre. Cairns budskab er jo arbejde. Vi kommer i højere grad og siger, man skal passe på med, hvad man tillader olievirksomhederne at gøre.

Sådan siger klimamedarbejder Jon Burgwald fra Greenpeace-delegationen, der ellers i flere dage har været på gaden i Aasiaat, delt brochurer ud og forsøgt at overbevise Aasiaat'erne om at komme til debatmøde.

Greenpeace er godt klar over, de nok ikke er de mest populære i Grønland. Derfor forsøger de med deres nye strategi at overbevise om, at Selvstyret skal stille højere krav til Cairn Energy. At de skal ansætte et højt antal grønlændere, værne mere om miljøet, fremlægge deres beredskabsplan i tilfælde af en olieulykke. Og så åbne tegnebogen:

- I Færøerne har olieselskaberne betalt for uddannelse af 3.600 færinger til olieindustrien. I Grønland betaler de ikke nogen. Også i Norge og Canada har olieselskaberne betalt for uddannelse. Og i alle tre lande stilles meget højere krav til brug af kemikalier, som dumpes i havet, siger Jon Burgwald.

Argumentet bed sig dog ikke fast i de få tilhørere. Flere var på banen med beskyldninger mod Greenpeace om, at deres kampagne i årene 1979-1983 mod canadisk sælfangst, ramte også det grønlandske salg af skind.

- Greenpeace har jo ødelagt fangeres erhverv. Nu vil de så ramme resten af befolkningen også. Jeg kan ikke forstå, hvad de vil opnå med det. Jeg synes, vi bare skal fortsætte med at bore efter olie. Og som mange andre lande få en masse penge ud af det, siger én af de fremmødte, Johan Olsen.

En anden kritisk borger, der vil være anonym,  siger:

- Cairn har penge og ansætter nogle folk. Uanset om de finder olie eller ej. Greenpeace kommer og har ingen penge i det. Hvorfor lytte til dem? De prøver jo bare at ødelægge Grønlands fremtid.

Greenpeace har da også indset, at de nok heller ikke i år får standset boringerne i grønlandsk farvand. Og derfor opfordrer de befolkningen til i stedet at lægge massivt pres på Råstofdirektoratet for at få så meget som muligt ud af olieboringerne.

- Selvfølgelig har Grønland ret til velfærd, udvikling, selvstændighed og arbejdspladser. Men hvis Grønland skal have det, skal der også stilles krav til Cairn Energy. Og indtil videre har man ikke krævet noget. Hvis Råstofdirektoratet fortsætter på den måde, vil olieeventyret kun være et olieeventyr for Cairn Energy. Ikke for den grønlandske befolkning. Sådan siger Jon Burgwald, klimamedarbejder i Greenpeace, der aftenen igennem har argumenteret for, at eventyret er solgt for billigt.

- Hvis vi for eksempel kigger på Førøerne, har de, for hvert licensområde, fået i omegnen af 60 millioner kroner fra olieselskaberne. I Grønland har I fået 60.000 kroner, siger Jon Burgwald.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt