Ny skibsrute mellem Ilulissat og Uummannaq

En ny sommer-skibsrute mellem Ilulissat og Ummannaq åbnes næste år. Det er Disko Line, der tager iniativet med 6 mandagsafgange fra Ilulissat og tilsvarende tirsdagsafgange fra Uummannaq.
18. september 2009 05:24

Første afgang bliver 28. juni og den sidste 2. august, fortæller Disko Line.

Der bliver også lavet afgang fra Uummannaq til Saqqaq med en Targa 37 hver torsdag i sejlperioden. Det giver passagerer mulighed for at skifte til Disko Lines rute fra Saqqaq til Ilulissat, der ligeledes sejler torsdag.

Det betyder bedre muligheder for at komme til og fra Uummannaq, hvad der har stået højt påm mange borgeres ønskeliste og ikke mindst turistbranchens.

Der bliver dog tale om prøveordning, som skal evalueres efter sæsonen.