Ny rettighedsskole i Sisimiut: Børnene skal kende deres rettigheder

Qeqqata Kommunia og UNICEF Danmark har indledt et samarbejde om at lave en ny rettighedsskole i Sisimiut.
Minngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut er fra i år pilotskoler for den nye koncept. Foto © : UNICEF
01. juni 2020 11:13

- En rettighedsskole er en skole, hvor man i alle aspekter af den måde, man arbejder på skolen, tager udgangspunkt i FN's børnekonvention, siger UNICEF's programchef i Grønland, Sara Olsvig.

Qeqqata Kommunia og UNICEF Danmark har indledt et samarbejde om at introducere det internationale koncept ”Rettighedsskoler” i Grønland.

Minngortuunnguup Atuarfia og Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut er fra i år pilotskoler.

- I den proces baserer man sig simpelthen på børns rettigheder. I praksis bruger man dem både i undervisningen, og i den måde, som skolen ledes på, siger Sara Olsvig.

Hvad er rettighedsskoler?

En UNICEF Rettighedsskole forener elever, forældre, lærere og andet personale i et fællesskab, der er baseret på alle de værdier, der står i FNs Børnekonvention.

Skolen er baseret på rummelighed, respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse på en meget måde, så værdierne bliver mere end bare ord.

Alle undersøgelser peger på, at børn, som kender deres rettigheder og forstår dem i praksis, trives og behandler hinanden med respekt og værdighed .

Kilde: UNICEF

'Tryghedsvandring'

Et af de vigtige elementer i konceptet er, at man skaber en skole, som er tryg for børn at opholde sig på. Her kan man for eksempel anvende en 'tryghedsvandring', forklarer hun.

- Hvor børnene er med rundt fysisk på skolen og finde ud af, hvor det er, at der er nogle steder på skolen, som man er nødt til at gøre noget ved for at det er tryggere for børn og opholde sig.

- Det kunne for eksempel være: Er det egentlig trygt for børnene at gå ud alene i timen for at på toilettet? Det kan være, at lysene slukker for hurtigt, eller der er et eller andet, som ikke er tryg for barnet på den lille tur, siger Sara Olsvig.

På en rettighedsskole sørger man for, at børns rettigheder er et fast element. Man sikrer også, at børn er en del af beslutningsprocesserne.

Børn skal være i flertal

For eksempel kunne man have et såkaldt rettighedsråd på skolen, hvor børnene er med til at tage beslutninger om driften og udviklingen af skolen.

- Og i de her rettighedsråd er det et helt grundlæggende princip, at børn skal deltage og være med og ikke mindst være i flertal i rettighedsrådet, siger Sara Olsvig.

Hun forklarer, at rundt omkring i verden ser man, at børnene har mere kendskab til deres rettigheder og en større gensidig respekt blandt eleverne.

- Mange steder fører det til, at der er mindre mobning og drillerier.

Efter pilotfasen er det målet, at flere skoler i Grønland får mulighed for at blive rettighedsskoler.

Det er blevet muligt at starte projektet på pilotskolerne ved finansiering fra Østifterne, som også finansierer UNICEFs Rettighedsskoler i Danmark.