Ny rapport viser tegn på større mængder olie i Alaska

Rapporten udkom kort før jul og viser, at der er betydeligt mere olie i området North Slope Borough, end man ellers har vidst.
Alpine Oil Field. North Slope, Alaska Foto © : Paxson Woelber/Flickr Creative Commons
04. januar 2018 15:29

USAs Geologiske Undersøgelser, der står bag rapporten, anslår, at der findes, hvad der svarer til 8.7 milliarder tønder olie, der kan udvindes ved brug af den eksisterende teknologi.

Det er næsten seks gange så meget som anslået i 2010.

I følge Anchorage Daily News har den amerikanske indenrigsminister, Ryan Zinke, udtalt, at de nye fund har ændret den geologiske forståelse af området, og at North Slope Borough vil blive en meget vigtig energikilde til at opfylde USAs energibehov i de næste mange år.

Ud over store mængder olie er North Slope Borough også hjem for det oprindelige folk Alaska Inupiaq foruden mange dyrearter.