Ny mand i kommunalbestyrelsen

Godmand Rasmussen fra Atassut bliver medlem af kommunalbestyrelsen i Qeqqata kommunia. Han afløser Siumutteren Karl Davidsen.
Skrevet af Noah Mølgaard
10. juni 2011 06:59

Karl Davidsen fra Maniitsoq har sendt en anmodning om træde ud af kommunalbestyrelsen fra 1. juli 2011. Han skal flytte til Nuuk sammen med sin familie og mener derfor at han ikke længere kan varetage sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem i Qeqqata kommunia.

Karl Davidsen blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for Atassut, men flyttede senere til Siumut.

- Når man er valgt for et parti er valgresultatet bindende for hele valgperioden. Derfor skal stedfortræderen findes i Atassut stedfortræderliste og i henhold til listen er Godmand Rasmussen den første på stedfortræderlisten, skriver Qeqqata kommunia i dagsordenen til det ordinære kommunalbestyrelsesmøde den 16. juni.

Der bliver det indstillet at kommunabestyrelsen godkender Godmand Rasmussens tiltrædelse kommunalbestyrelsen per 1. juli. Han er tidligere medlem af kommunalbestyrelsen i den daværende Sisimiut kommune og landstinget.