Ny landsstyre-koalition på plads

En kommende tre-fløjet landsstyrekoalition, der kommer til at bestå af Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Katusseqatigiit Partiiat er en realitet. Det stod fast lige over middag i dag, efter Atassut havde afvist at indgå i et regerings-samarbejde med Demokraterne.
07. juni 2009 14:54

- Forhandlingerne om det endelige 'aftale-papir' mellem de tre samarbejdspartnere er endnu ikke klar til offentliggørelse. Der kan tidligst blive tale om en koalitionsaftale i morgen mandag. Måske skal vi hen til tirsdag, før vi er nået frem til en holdbar aftale, siger Kuupik Kleist.

- Det samme gælder, hvem der skal være landssstyremedlemmer ligesom vi stadig ser på, hvordan de kommende departementer kan blive mere smidige og hensigtsmæssige.

Det står dog fast, at Familie og Sundhed skal adskilles, tilføjer Kuupik Kleist.