Ny hjemmeside skal fange flere turister
Hjemmesiden, som du kan se her, giver et hurtigt overblik over, hvor billedskønt og rustikt landet er, det grønlandske folk og kultur, landets størrelse, de fem største turistattraktioner og naturligvis, hvordan man flyver til og i Grønland.
Med andre ord – alt det væsentligste, der skal til for at fange flere turister til landet.
- Det har været en stor turistsæson i år, og denne side er en del af vores markedsføringsarbejde, som skal understøtte, at turister også i 2016 får Grønland på listen over populære rejsemål.
Læs også Mange flere turister i år
- Med denne hjemmeside håber vi at kunne plante en idé hos turisterne, så deres næste rejseoplevelse bliver her i vores fantastiske land, siger Shiva Xenia Brunsvig, e-Business & Marketingschef.
Foreløbig er Greenlandin3minutes.com udelukkende på engelsk, men flere sprog er på vej.