Ny handicapforening på vej

Kørestolsbrugernes talsmand nr. 1 - murermester Poul Erik Christensen, Sisimiut - skærper nu kampen for de handicappedes rettigheder. Han har i dag taget initiativ til dannelsen af en særlig kørestolsforening.
22. november 2009 13:20

Det er under uformelle former sket søndag eftermiddag i Nuuk i Katuaq i forbindelse med et familiebesøg. Mødet genoptages i morgen eftermiddag fra kl.14.00, hvor han vil han tage imod interesserede for at fortælle om sine planer.

Poul Erik Christensen har siden hans datter Rita blev svært invalideret under en skiulykke i USA kæmpet en indædt kamp for at få myndighederne til at overholde handicaplovgivningen og bygningsreglementet, der skal give de handicappede og kørestolsbrugerne ordentlige adgangsforhold til de offentlige bygninger. Hans indsats har nu ført til efter at ombudsmanden har været inde over sagen, og at Departmentet for Boliger, Infrastruktur og Trafik over for kommunerne har indskærpet dem deres tilsynspligt med adgangsforholdene for de handicappede.

Om sit nyt initiativ til dannelsen af en kørestolsforening siger Poul Erik Christensen til KNR, at han - udover kørestolsbrugere - også inviterer ældre gangbesværede, blinde og svagtseende med. Det gør han vel vidende, at der i forvejen findes en handicaporganisation. - Men den har intet gjort for kørestolsbrugerne, understreger han. Derfor vil han nu forsøge at få dannet en ny forening, der kan være klar til medvirke ved udarbejdelsen af en ny handicaplovgivning, der ventes forelagt på Inatsisartuts forårssamling næste år.