Ny grænsestridigheder med Canada under opsejling

Ny kortlægning af dele af havet mellem Grønland og Canada kan komme til at betyde fremtidige konflikter de to lande imellem.
Skrevet af Karsten Sommer
01. august 2009 17:30

Mens alle har været travlt optaget at at kortlægge det arktiske hav og andre farvande i de arktiske egne for at finde ud hvem der eventuelt ejer hvad, så har Canada stille og roligt brugt de sidste fem år på et kortlægnings projekt ca. 400 km fra østkysterne på Newfoundland og Labrador.

Undersøgelsen er den østlige del af et nationalt kortlægnings projekt af havbunden. Projektet hedder the Labrador Sea Survey og har undersøgt havbunden ved Newfoundlands og Labradors østkyster.

Nye havbunds grænser skal etableres igennem FN inden 2013, derfor prøver flere af de arktiske lande at bevise hvilke dele af havbunden og havet der er deres.

Hvis Canada ønsker at forøge dets territorie længere ud i Nordatlanten, længere end de grænser det nu har, er der sikkert en mulighed for at både Grønland og Frankrig vil protestere.

Det skyldes at der vil blive overlappende territoriale krav i havet og på havbunden. Frankrig har to små øer i området, St Pierre og Miquelon og stiller nye krav i farvandene omkring dem. Grønland har også samlet nye data på deres side.

Den canadiske undersøgelse, The Labrador Sea Survey, har giver positive resultater for Canada, siger en af de ledende videnskabsmænd, Jacob Verhoef. Men der er ikke endnu nogle helt klare konklusioner bortset fra at man kan forudsige at der kan blive overlappende krav mellem Canada og Grønland.