Ny formand for Katuaq

Kulturhuset Katuaq har fået ny formand. Det skete på et konstituerende bestyrelsesmøde den 18. november.
Foto © : Katuaq
Skrevet af Kenneth Elkjær
21. november 2016 15:41

Uju Petersen blev på mødet valgt som ny formand. Han skal afløse Mikkili Skourup, der har besluttet at trække sig, da han ønsker at prioritere andre opgaver. Mikkili Skourup har siddet i bestyrelsen for kulturhuset siden 2004.

Afløseren, Uju Petersen, er til daglig ansat som specialkonsulent i Majoriaq. Han er derudover medlem af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq. Indtil nu har Uju Petersen siddet som næstformand i Katuaq, men fremadrettet kommer han til at sidde som formand i bestyrelsen.

Med udpegelsen af Uju Petersen som formand, blev posten som næstformand ledig. Den overtager Bodil Marie Damgaard, der HR chef i Mittarfeqarfiit. Hun har siddet i bestyrelsen siden 2014.

Her er den nye bestyrelse for Katuaq:

Formand Uju Petersen (udpeget af Kommuneqarfik Sermersooq)

Næstformand Bodil Marie Damgaard (udpeget af Grønlands Selvstyre)

Bestyrelsesmedlem Anna Heilmann (udpeget af Visit Greenland)

Bestyrelsesmedlem Sørine Steenholdt (udpeget af EPI)

Bestyrelsesmedlem Rune Collin, valgt af medarbejderne

Observatør for Nordisk Ministerråd i bestyrelsen er Mats Bjerde, NAPA.