Ny folkeskolelov på vej

På særligt 10 områder adskiller det nye lovforslag sig fra den fungerende folkeskolelov.

Det fremgår blandt andet at samarbejdet mellem bygde- og byskolerne skal styrkes.

Ifølge lovforslaget skal samtlige af landets bygdeskole fremover knyttes til en byskole. Det betyder, at ledelsen for byskolen også får det pædagogiske og organisatoriske ansvar for den bygdeskolen, den er koblet sammen med.

Hensigten er at styrke samarbejdet så eksempelvis et rejsehold af lærere fra byskolen kan komme bygdeskolen til undsætning i perioder med lærermangel.

Det nye lovforslag vil også give de yngste elever en bedre skolestart. Det skal ske ved, at en såkaldt "elevmappe" skal følge barnet fra daginstitutionen og over til folkeskolen.

I elevmappen skal det fremgå om den enkelte elev har nogle særlige behov, der skal tages hensyn til, for at eleven får størst muligt udbytte af den daglige undervisning.

Et tredje punkt i lovforslaget er, at hver folkeskole fremover skal fremlægge en kvalitetsrapport. Heri skal skolerne gøre rede for, hvor de ser muligheder for at forbedre sig. Desuden skal kvalitetsrapporten indeholde eksamensresultater, sygefravær, undervisningstid mv.

Og så fremgår det, at Inerisaavik skal have en mere fremtrædende rolle, hvor instituttet i højere grad end det sker i dag, skal foretage effektmålinger af undervisningen i landets folkeskoler.

Målingerne skal løbende give et praj om kvaliteten af de forskellige indsatser i folkeskolen, så man eksempelvis bliver bedre til at bekæmpe elevernes fravær fra undervisningen.   

Det overordnede formål med lovforslaget er at implementere en række af de anbefalinger, som blev formuleret i forbindelse med blandt andet midtvejsevalueringen af folkeskolereformen i 2010.

Du kan læse hele lovforslaget på nanoq.gl