Ny doktor i folkesundhedsvidenskab

Lægefaglig konsulent Birgit Niclasen, Departementet for Sundhed, er blevet doktor i folkesundhedsvidenskab fra Nordic School of Public Health med sin afhandling "Folkesundhed i børnehøjde - indikatorer for børns sundhed og velbefindende i Grønland".
30. juni 2009 07:17

Birgit Niclasen har efter en omfattende analyse af børns sundhedstilstand i Grønland udviklet et sæt af indikatorer, der skal sikre en mere effektiv indsats for at forbedre børns sundhed.

- Grønland udvikler sig som resten af den vestlige verden med flere livsstilssygdomme og kroniske lidelser, men i Grønland sker det over kortere tid. Det gør, at nogle børn er i højere risiko, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi i Grønland udvikler et sammenhængende system af indikatorer for børns sundhed. Det er det, jeg har lagt grunden til med min afhandling, siger Birgit Niclasen.