Ny dansk regering måske på trapperne

Danmark kan få ny regering inden for kort tid.
Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen Foto © : Jonas Fievé/KNR
21. november 2016 07:00

Kl. 17 i dag, grønlandsk tid, mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti til forhandlnger om en ny regering.

Det sker på Marienborg nord for København.

I weekend meddelte Lars Løkke Rasmussen, at han vil udvide regeringen for at gøre sammenholdet mellem de borgerlige partier stærkere.

Både Liberal Alliance og De Konservative har sagt ja tak til at mødes med statsministeren, mens Dansk Folkeparti ikke er inviteret til regeringsforhandlingerne.

En række knaster ventes dog at lure, før et eventuelt nyt regeringsgrundlag kan falde på plads.

Det drejer sig bl.a. om sænkelse af skat, strammere regler for miljø og flere penge til Forsvaret.