Ny bog om arktisk litteratur
For ligesom at man i Canada og Alaska aldrig før har beskrevet den litterære udvikling, er selve litteraturudviklingen også langt bagud sammenlignet med den grønlandske.
De to litterater og lektorer, Karen Langgård og Kirsten Thisted, satte sig for et par år siden for at kortlægge den litterære udvikling i de arktiske inuit-samfund.
Bogen er en antologi bestående af artikler om litteraturhistorien hos samerne, inuit i Canada, Alaska og Koryak i Sibirien og på Færøerne og i Grønland, skrevet af universitetsfolk fra de forskellige egne.
- Vi kan sige, at man i Grønland altid har vidst, at man har en kæmpestor righoldig litteratur sammenlignet med de andre områder. Men det nye er, at vi har fået kortlagt hvad der i grunden findes på Inuktitut i Canada og hvad de kan pege på i Alaska,siger Karen Langgård.
For eksempel er litteraturudviklingen i Alaska mere end 100 år bagud sammenlignet med Grønland:
- De er der, hvor man formodentlig var i Grønland i1800-tallet. De diskuterer hvilken version de små lokalsamfund kan acceptere at man skriver ned af den mundtlige tradition,fortæller Karen Langgård.
Men hvordan kan det så være at Grønland er så meget længere fremme på dette felt end sine naboer mod vest? Det er der flere forklaringer på. En af dem er Hans Egede.
- Noget af det positive man kan sige, hvis der skulle være en kolonitid, det er at Hans Egede valgte ikke alene at kirken skulle foregå på grønlandsk.
Men også retskrivningen og avisen AG har en stor del af fortjeneste, mener Karen Langgård.
Bogen er udkommet på Ilisimatusarfik/Forlaget Atuagkat.
