Ny bestyrelsesformand i KNI A/S
Mikkili Skourup, der er HD'er og cand. merc. i organisation og, regnskab og turisme, beskrives som en erfaren erhvervsmand. Han er manden bag selskaberne kuMI Consult og Adventurre North. Ud over den nye formandspost i KNI er han også formand for Kulturhuset Katuaq i Nuuk.
Foruden farvellet til Simon Olsen blev også næstformanden Hans Berglund Noahsen og bestyrelsesmedlemmet Jens Karl Jakob Torbiassen udskiftet.
KNI's bestyrelse består herefter udover formanden Mikkili Skourup af Jens Kr. Therkelsen, informationschef Sofia Geisler, erhvervsmanden Vagn Andersen og de to medarbejdervalgte repræsentanter Jonas Aronsen og H. P. Lynge-Larsen.
Udover valget af nye bestyrelsesmedlemmer blev der truffet endelig beslutning om at omlægge KNI-koncernens regnskabsår fra kalenderåret til årsperioden 1. april til 31. marts.