Ny Atassut-formand er tilfreds med opbakningen
Den tidligere KNI-chef, Gerhardt Petersen, blev under weekendens generalforsamling i Sisimiut valgt til ny formand for partiet Atassut.
Og han mener at have fået den opbakning fra medlemmerne, selv om de folkevalgtes valgte at udeblive fra generalforsamling.
- Jeg har fået den opbakning, som jeg stilede efter. 15 ud af 25 stemmeberettigede stemte på mig, siger den nye partiformand.
De tre Atassut-medlemmer af Inatsisartut var alle fraværende under generalforsamlingen i Sisimiut, men af dem har to støttet Gerhardt Petersens kandidatur til formandsposten. Den tredje, Knud Kristiansen, gik selv efter formandsposten, men trak sig dog i sidste øjeblik med den begrundelse, at han ikke længere har tid på grund af sit erhverv i Upernavik. Gerhardt Petersen mener at partiet nu er samlet.
- Før valget var der splittelse, men nu er partiet samlet og lang de fleste delegerede har valgt en formand og ny bestyrelse. Nu starter vi på en frisk, siger Gerhardt Petersen. Han mener heller ikke at der er flere fløje i partiet.
- Man kan selvfølge ikke undgå forskellige meninger, og det er noget vi skal arbejde med. Vores udmeldinger skal være klare, siger Gerhard Petersen.
Han vil inden for to uger mødes med de tre folkevalgte. Efter valget til Inatsisartut har der været kritik af den tidligere formand, Finn Karlsen, og det fik ham til at trække sig. Kritikken blev samtidig rettet mod bestyrelsen, som nu er afsat. Gerhardt Petersen skal som den nye formand søge at samle partiet igen, det vil han gøre sådan her.
- Jev vil rejse rundt på kysten til afdelingerne og bruge internettet, og så vil jeg holde møder med vore folk ude i afdelingerne, siger Gerhardt Petersen.