Nuuks museer slår dørene op

Nuuks museer er gået sammen og alle åbent med gratis éntre på onsdag i anledning af, at det er international museumsdag.
Blandt andet er Anne-Birthe Hoves værker på menuen, når museernes dag fejres i Nuuk. Foto © : Nivi Christensen/ Nuuk Kunstmuseum
17. maj 2016 07:32

Der er mulighed for at fordybe sig i Anne-Birthe Hoves værker, opleve de grønlandske fortællinger i Miki Jacobsens akvareller

Fakta

Nuuk Kunstmuseum kl. 13-18
Daginstitutioner og skoler kan mellem 9 og 13 besøge Nuuk Kunstmuseum og klippe klistre i samlingen under overskriften: Hvad samler du på? Vi samler på kunst.
Tilmelding er nødvendig på kunstmuseum@sermersooq.gl

Nuuk Kunstmuseum har åbent for alle fra kl. 13-18. Du kan gå på opdagelse i samlingen, se den store udstilling af Anne-Birthe Hoves værker eller opleve de grønlandske fortællingers univers i Miki Jacobsens akvareller og fortælle din egen forrygende fortælling.

 

Niels Lynges Hus kl. 13-18
Niels Lynges Hus på Gertrud Raskvej 24 holder åbent fra kl. 13-18. I Niels Lynges Hus findes velholdte, tidstypiske og fuldt indrettede værelser med 1950’ernes redskaber og møbler. Vi sælger Lisa Lynges bog med minder om hendes barndom - ekstra nedsat.

 

Nuutoqaq kl 16-18
Nuutoqaq - Nuuk Museum åbner dørene mellem kl. 16-18 til et smugkig af det kommende museum på Hans Egedes Vej 29. Kom og se de nyindrettede lokaler og få en smagsprøve på hvad dit museum kommer til at indeholde. Vi tager imod forslag til udstillinger og temaer over en hyggelig kop kaffe.

 

Grønlands Nationalmuseum kl. 13-18
Nationalmuseet har åbent for alle mellem 13-18.
Kom og oplev museets samling og Grønlands historie på en halv times rundvisning med en af museets ansatte:
Rundvisning på grønlandsk kl 17:00 v/ museumsinspektør Manumina Lund Jensen
Rundvisning på dansk kl 17:30 v/ formidlingsinspektør Ujammiugaq Engell
Tilmelding er nødvendig på ujammiugaq@natmus.gl

 

Kittat kl. 10-18
Kittat er Nuuks skindsystue, hvor der sys nationaldragter. Samtidig er Kittat også et såkaldt economuseum, som betyder, at her laves kunstfremstillinger i overensstemmelse med den autentiske teknik og fremgangsmåde. Kom et smut forbi og kig indenfor på Hans Egedesvej 29.

eller tage et smugkig af det kommende lokalehistoriske museum i Nuuk, når det onsdag den 18. maj er international museumsdag.

I Nuuk er museerne nemlig gået sammen og holder alle åbent og med gratis éntre.

Det gælder således Nuuk Kunstmuseum, Niels Lynges Hus, Nuutoqaq, Grønlands Nationalmuseum, og skindsystuen Kittat.