Nuuk: Voldsom brand ved jerndumpen

Brandvæsen, politi, ambulancer og bulldozere rykkede ud til jerndumpen i Nuuk, hvor der kom voldsom røgudvikling.
Skrevet af Noah Mølgaard
12. august 2011 06:32

Ingen mennesker kom noget til, da et hjørne af jerndumpen i Nuuk brød ud i brand torsdag aften. Brandvæsenet måtte dog tilkalde bulldozere inden branden kom under kontrol.

- Undersøgelserne tyder ikke på at branden kan være påsat. Politi og brandvæsen mener at noget letantændeligt kunne være brudt ud i brand, fortæller vagthavende i Nuuk politi Ove Thomassen til KNR.

Branden blev konstateret lidt efter klokken 19.00, hvor brandvæsen, politi, ambulancer rykkede ud. Men branden havde udviklet sig hurtigt. Der blev tilkaldt assistance fra bulldozere, og seks bulldozere hældte sand og grus inden ilden kom under kontrol. Politiet forlod jerndumpen lidt efter 23.00.