Nuuk maraton: Tjek din placering

Arrangørerne af Nuuk maraton har nu lavet resultatslisten fra lørdagens store løb. Se samtlige resultater.
Skrevet af Noah Mølgaard
07. august 2012 08:36

Det var lidt færre deltagere ved Nuuk maraton 2012 end hvad arrangørerne havde håbet på. Arrangørerne fortalte overfor KNR før løbet at de håbede på mellem 300 og 400 løbere til start.

Der var 248 deltagere i lørdagens løb, hvor der blev løbet maraton, halvmaraton, 10 kilometer og 3,5 kilometer.

Martin Møller og Miiti Lynge blev vindere ved maratonløbet, mens Katti Frederiksen og Stig Brahe Sørensen blev vindere i halvmaraton.

Herrerne 10,7 kilometerløb blev vundet af Kim Godtfredsen i tiden 43,55 minutter med Christian Kjeldsen på anden pladsen i tiden 43,27 minutter. Uju Petersen havde den trejde bedste tid, da han løb i tiden 44,16 minutter.

Damernes vinder i 10,7 kilometer blev Arnatsiaq R. Olesen i tiden 54,27 minutter, mens Maliina Abelsen kom i mål på anden pladsen i tiden 57,27 timer. Dagmar S. Joensen fra Færøerne kom ind på tredjepladsen i tiden 58,36 minutter.

Mange børn løb 3,5 kilometer, hvor der var tilmeldt 53 minutter til pigernes løb, mens 38 drenge havde tilmeldt sig.

To piger blev noteret for den bedste tid. Det var Sabina G. Eugenius og Stine Petersen, der havde løbet i tiden 20,48 minutter. Ingrid Kjærgaard kom ind på tredjepladsen i tiden 22,48 minutter.

To drenge blev også noteret for den bedste tid, da Arkaluk Heilmann og Michael Heilmann løb i tiden 17,20 minutter. Marcus Pedersen havde den tredje bedste tid, da han løb i tiden 19,42 minutter.