Nuuk i balleteufori

Mere end 100 børn i Nuuk stifter i den kommende vinter bekendtskab med balletten. Det sørger Qiajuk Studio for.
Skrevet af Peter Troelsen
11. september 2013 08:14

Sæsonen startede i denne uge, og fra arrangørerne er man meget overraskede over det kæmpestore fremmøde. Ud over ballet kan børnene bl.a. også stifte bekendtskab med Hip Hop og Jazz dans.

- Vores undervisningstilbud udvikler sig i takt med, at der uddannes flere grønlandske dansere og vi arbejder hen imod at både grønlandsk- og dansksprogede elever vil få mulighed for at kunne modtage undervisning på deres modersmål”, siger medejer i Qiajuk Studio, Alexander Montgomery-Andersen.