Nutidens unge er mere psykisk skadede

Den grønlandske samfundsudvikling har fostret en ny generation af unge, der er mere skadede end man har set tidligere. Det mener psykolog Conni Gregersen. Og endnu en børnehjemsforstander oplever det samme i det daglige.

I onsdagens aftenradioavis fortalte Torben Alne, forstander på børnehjemmet Meqqat Illuat i Nuuk, at der de seneste 10-15 år er opstået en ny, mere forrået kategori af børn og unge, som systemet ikke magter.

Conni Gregersen har arbejdet som psykolog på det grønlandske døgninstitutionområdet i 14 år. Og hun genkender tydeligt det, som Torben Alne beskriver. Der er en forskel fra førhen på de anbragte børn, mener hun. Forskellen er, at de her børn er skadet helt fra starten af deres liv. Og som de bliver større kommer deres personlighedsforstyrrelser til udtryk, lyder det fra Conni Gregersen:

- Når vi møder dem senere, så kan vi jo se at den mangel-tilstand har gjort, at hele deres personlighedsudvikling er vredet skæv. De går hele tiden skævt af andre mennesker, af normer, de tror fx at når nogle stiller krav til dem, er det en personlig fornærmelse. De kan ikke se, at der kan ligge en udviklingsmulighed i at nogle forlanger noget af dem, fortæller psykolog Conni Gregersen.

Hun forklarer her videre:

- Det hænger sammen med en meget tidlig skade i deres psyke, som gør, at den der helt grundlæggende erfaring med, hvad det egentlig betyder at have tillid til et andet menneske, den mangler de.

Else Trolle, der har været forstander på døgninstitutionen Inuusuttut Inaat i Qaqortoq siden 1985, oplever problemerne med netop denne type børn i det daglige:

- Vi bruger mange flere ressourcer på den enkelte beboer end førhen. I mange år kunne vi fx holde vores budgetter, men det har vi ikke kunnet de sidste par år, fordi vi er nødt til at tage ekstra personale ind for at kunne tage hånd om de problematikker, vi har i huset, fortæller Else Trolle.

Men hvorfor er denne gruppe af børn opstået de seneste år? Det er et resultat af Grønlands udvikling igennem 60erne og 70erne, mener Conni Gregersen:

- Man har førhen her i Grønland  været vant til, at man kunne tage model af den forrige generation, og man boede ofte i nærheden af hinanden. Så kom hele industrialiseringen, og der kom en vældig stigning i alkoholforbruget. Og det vil sige, at der samtidig kom to store ting, som havde en psykologisk virkning på mennesker.

Tidligere var man altså vant til at have familiemedlemmer i nærheden, der trods alt kunne tage sig af børn med socialt belastede forældre, og det betød at børnene ikke tog skade så tidligt i livet. I dag er det anderledes, mener psykologen:

- I mange tilfælde har der ikke været familiemedlemmer, som har taget sig af dem. Så de er faktisk blevet forsømte. De har ligget meget alene. De første år, jeg boede i Grønland hørte jeg næsten aldrig om at socialvagter var ude at hente børn, der var blevet forladt af deres forældre om aftenen. Det hører jeg jævnligt om i dag, beretter Conni Gregersen.