Nutaarmiut drabsmand undersøges stadig

Tilbageholdelsen af den 22-årige mand, der er sigtet for drab af tre personer i Nutaarmiut, er nu blevet forlænget med yderligere 4 uger. Det oplyser Regionsleder i Politiet i Qaasuitsoq, Erik Rasmussen.
Skrevet af Oline I. Olsen
01. maj 2012 10:42

- Det er simpelthen fordi at mentalundersøgelsen i Risskov endnu ikke er færdig, at tilbageholdelsen er forlænget, forklarer Regionsleder Erik Rasmussen.

Han kan dog ikke vurdere varigheden af mentalundersøgelsen.

- Jeg kan ikke sige, om mentalundersøgelsen er færdig om en måned, eller tre måneder, siger Erik Rasmussen til KNR.

Den 10. april fortalte radioavisen, at den 22-årige mand, der er sigtet for de 3 drab i Nutaarmiut var fløjet til Danmark, hvor han skal gennemgå en mentalundersøgelse.

Den var den tidligere Regionsleder i Politiet i Qaasuitsoq, Niels Erik Nymark Jensen der dengang forklarede, at mandens mentale tilstand skulle undersøges.

- Resultatet skal lægge til grund for, hvad man vælger at give pågældende i straf, såfremt han bliver fundet skyldig, sagde Niels Erik Nymark Jensen dengang.

Spørgsmålet er altså, om den 22-årige mand er strafegnet, som det hedder, eller om de lægefaglige eksperter i stedet vil anbefale en form for psykiatrisk dom.