Nunavuts regering klar med ny plan for krydstogtturismen

Nu da det store krydstogtskib Crystal Serenity er på vej igennem Nordvestpassagen, er det passende at Nunavuts direktorat for økonomisk udvikling og transport har udgivet en ny turismeudviklingsplan for årene 2016-2019.
Krydstogtsskib ved Kimmirut, Nunavut, Canada. Foto © : Mike Beauregard/Flickr Creative Commons
19. august 2016 05:35

Planen udkom allerede i juni måned, fordi direktoratet var klar over, at der var en stœrk stigning i fartøjer i Nunavuts farvande og dermed flere turister.

Inden for de sidste ti år er antallet af passagerer på krydstogtsskibe og andre både således steget fra omkring 1000 til over 3500 årligt. Antallet af passagerskibe er også steget fra kun 11 skibe i 2005 til nu 40 i 2015 og tallene forventes at blive endnu højere i år.

Planen, The Nunavut Marine Tourism Management Plan 2016-2019, fremsœtter flere mål for turismen.

Først og fremmest skal bygdernes kapacitet til at modtage turister udvikles. Bygderne vil få hjœlp af en ny turisthåndbog og informations materiale om hvordan man modtager turister.

Et andet mål er at bygderne bør udvikle tiltrœkkende lokale produkter, kunsthåndvœrk og serviceydelser, der kan tilbydes turisterne når de går i land.

Måske det vigtigste mål er, at der skal oprettes bedre kommunikation mellem rederierne, skibene og bygderne så alle er bedre forberedte.

Nunavuts direktorat anser krydstogtturismen som en vigtig indtœgtskilde i fremtiden.