Nunavuts nyvalgte mødes onsdag

De nyvalgte til Nunavuts lovgivende forsamling ankommer i dag til Iqaluit, hvor de vil forberede sig til forsamlingens konstituerende møde siden valget den 28.oktober. Det skriver Nunatsiaq News.
06. november 2013 10:21

Det er fjerde gang, der har været valg til den lovgivende forsamling i Nunavut, siden der i 1999 blev indført Hjemmestyre i Nunavut.

Den lovgivende forsamling skal vælge sin formand i næste uge, hvor lokalregeringens formand og resten af regeringen også vil blive valgt.

Valget af en regering vil ske, også selvom en fintælling i valgdistriktet Uqqummiut i Baffin Island, og i Kangerlineq på Hudson Bugtens vestlige kyststrækning, først endeligt vil afgøre hvem det er, der er valgt ind til den lovgivende forsamling fra disse distrikter.

Tre personer var interesseret i at være formand for lokalregeringen efter valget i 2008, nemlig: Den daværende formand Paul Okalik, Eva Aariak og Tagak Curley. Det var Aariak, der den gang satte sig på posten som formand.

Denne gang er der nogle få bejlere, nemlig: Tidligere præsident for Nunavut Tunngavik Paul Quassa, og Peter Taptuna, der var minister i den netop overståede valgperiode. Tidligere regeringschef Paul Okalik, vil ikke direkte sige om han ønsker sit gamle hverv tilbage, men fra et nyvalgt medlem af den lovgivende forsamling forlyder det blandt andet, at Okalik har taget kontakt til ham for at søge støtte.

Med andre ord, der bliver spænding om hvem der bliver Nunavuts nye regeringschef.