AWG2016 Nunavuts futsal-piger vender tomlen op
Tommelfingeren vender ihvertfald op ad hos Nunavuts junior-futsalpiger.
- Det var fantastisk at lande her og møde alle i lufthavnen. Nuuk er en smuk by, siger 13-årige Kierstin Williams fra Iqaluit, der er en del af Nunavuts futsalhold.
Sammen med atleter fra otte andre arktiske lande, bor hun på Ukaliusaq-skolen i hjertet af Nuuk, hvor frivillige blandt andet har tømt klasselokalerne og samlet senge til de cirka 300 Arctic Winter Games-deltagere, der bor på skolen.
- Det er rigtig sjovt at bo sammen med mit hold. Vi lærer hinanden bedre at kende, og selvom vi ikke har trådløst internet, er det rigtig sjovt, siger atleten fra den anden side af Davisstrædet med et grin.
En anden vigtig ting at servere for de unge mennesker er selvfølgelig maden.
- Vi spiser sandwiches, æbler, youghurt og ikke mindst chokolade-cupkager, siger Kierstin Williams.
Tidligere i dag tabte Nunavuts pige-futsalhold deres første kamp, da de tabte 1-3 mod Grønland.