Nunavuts bygder er utilfredse

Bygderne i Nunavut er godt og grundigt trætte af Nunavuts håndtering af sundhedssektoren, og ønsker derfor selv, at varetage opgaverne. Det skriver CTV på sin hjemmeside.
Skrevet af Mads Lynge
28. juli 2011 10:10

Bygderne er ikke synderligt imponerede over Nunavut-regeringens resultater hvad angår sundhedssektoren de seneste 10 år:

- Hvis vi ser på, hvad der er sket de seneste 10 år, kan vi se uløste problemer, der endda er blevet værre, siger Ron Mongeau, der er administrator i Pangnirtung på Baffin Island, og han fortsætter:

- Det er svært for mig at pege på regeringen og sige: "Der er problemet", siger han.

I maj måned i år, vedtog kommunernes landsforening i Nunavut for anden gang på to år, en resolution, der fordømmer territorialregeringens håndtering af sundhedssektoren, og luftede ved samme lejlighed deres ønsker om mere lokal kontrol af sundhedssektoren.

Nunavuts regering har endnu ikke svaret på kommunernes krav, men som en talsmand for territorialregeringen siger:

- Vi er i gang med at forberede et svar, siger talskvinden Pam Coulter. Men hun kunne ikke give et bud på hvornår regeringen ville svare.

Mange videnskabelige rapporter har gennem de senere år dokumenteret de dårlige sundhedsmæssige forhold i Nunavut.

Mere end en fjerdedel af Inuit-befolkningen i Nunavut er overvægtige, og britiske videnskabsmænd har rapporteret om dødsfødselsrater, der er op til tre gange højere end i resten af Canada.