Nunavut slækker på de strenge alkoholrestriktioner

Nunavuts lokalregering har vedtaget et lovforslag, der skal slække på de strenge alkoholrestriktioner i området. Med vedtagelsen kan der nu åbnes for salg af alkoholholdige drikke i byer og yderdistrikter uden for hovedstaden Iqaluit. Det skriver QMI Agency på sin hjemmeside.
23. september 2013 07:03

Northwest Territories har også en meget streng alkoholpolitik, den såkaldte Liquor Act. En lov som som Nunavut tog til sig, da det indførte Hjemmestyre i 1999.

Nunavuts eneste butik indtil nu, der sælger alkohol, findes i Iqaluit.

Alkohol er ellers bandlyst i de fleste byer i Nunavut, og borgerne må kun ansøge om import af små mængder fra andre regioner, mens der i andre områder i Nunavut simpelthen ikke foregår salg af alkohol.

Det ny alkohol lovforslag, der slet og ret kaldes Bill 64 - altså lov nr. 64, blev vedtaget onsdag.

Lokalsamfundene kan, hvis de vil, og på forsøgsbasis, nu åbne butikker til salg af stærke drikke, vin og øl. Lokalsamfundene bestemmer selv beliggenhed, åbningstider, restriktioner og tiltag, der skal sikre, at salget ikke bliver til gene for området.

Borgerne vil også kunne importere større mængder alkohol, men samtidig vil bøderne for indsmugling blive mere end fordoblet.

Lokalsamfund, der ikke har åbent for salg af alkohol, kan vælge at fortsætte den politik.