Nunavut har fået sin første coronasmittede

Der er dog ingen grund til panik, siger Nunavuts regeringsleder Joe Savikataaq.
Ifølge direktøren for Nunavuts sundhedstjeneste, Dr. Michael Patterson, bor den smittede i Pond Inlet (Mittimatalik) på Baffin Øen.  Foto © : David Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
04. maj 2020 11:27

Den første person er blevet konstateret smittet med coronavirus i det canadiske territorie Nunavut. 

Det oplyser Nunavuts regering. 

Ifølge direktøren for Nunavuts sundhedstjeneste, Dr. Michael Patterson, bor den smittede i Pond Inlet (Mittimatalik) på Baffin Øen. 

Og det har kun været et spørgsmål om tid, inden et tilfælde ville komme til Nunavut, siger han. 

Der er stadigvæk meget strenge rejserestriktioner, kun fragt og absolut nødvendige flyvninger er tilladt. 

LÆS OGSÅ Corona: Alle skal testes fem dage efter ankomst til Grønland

Der er dog ingen grund til panik, siger Nunavuts regeringsleder Joe Savikataaq. 

Det er vigtigt, at ingen begynder at anklage andre for muligvis have bragt virussen til bygden og dens 1600 indbyggere. 

- I stedet skal vi støtte hinanden og vores lokalsamfund, siger Joe Savikataaq. 

- Vi har heldigvis haft god tid til at forberede os på et sådant tilfælde og vor specielle nødsituations-hjælpe-team - Rapid Response-team - er på vej til Pond Inlet for at støtte bygden på alle mulige måder, siger han.