Nunavik sagde nej

Flertallet af vælgerne i Nunavik ønsker ikke en ny regionalregering og en sammenlægning de tre største adminstrationsområder. Det fremgår af gårsdagens folkeafstemning i den canadiske provins.
29. april 2011 09:58

Modstanden begyndte allerede at vise sig på nettet, hvor en protestside på facebook, nåede at få op mod 1000 medlemmer.

Det nødvendige antal stemmer, der krævedes for at få aftalen i hus var 1971, men ved afstemningens slutning havde kun 1400 vælgere tilsluttet sig aftalen.

Folkeafstemningen er en kulmination på ni år forhandlinger mellem den canadiske central regering og Quebecs provinsregering. Derudover har der været afholdt utallige høringer og møder i de 14 byer og bygder. Og nu ser det ud til, at processen må starte forfra.

Resultat betyder også, at der nu er to politiske modspillere i Nunavik. På nej-siden er Mary Simon, præsident for Inuit Tapiriit Kanatami, senator Charlie Watt, Zebedee Nungak. Alle tre har før været præsidenter for Makivik.

På Ja- siden, der ønskede den nye aftale er Pita Aatami, den nuværende præsident for Makivik, der spillede en meget vigtig rolle i forhandlingerne, og de to forhandlere Minnie Grey og Harry Tulugak.

Resultatet viser også, at unge Nunavimmiut er blevet interesseret i politik, måske fordi dette var første gang, at nettet spillede en afgørende rolle i en folkeafstemning.