Nunaminerals indgår aftale med koreansk minemastodont

Kvanefjeldet og Kringlerne har vi alle hørt om. Måske hedder det næste mineeventyr Qeqartaasaq projektet.
06. december 2013 08:58

I hvert fald fortæller Nunaminerals i en meddelelse, at Nunaminerals i dag har indgået en fælles eftersøgningsaftale med den statsejede koreanske minemastodont KORES. Det er sket på et møde i Dubai.

Hvis alt løber efter planen skal de sammen lede efter sjældne jordarter arter ved Qeqertasaq nær Maniitsoq. Med denne aftale vil KORES optjene en ejerandel på 51 procent af, ved at finansiere ca. 20 millioner af efterforskningsudgifterne. Aftalen er dog afhængig af, at Nunaminerals også skal rejse den nødvendige kapital.

- Vi er glade for at samarbejde med en erfaren og velrenommeret koreansk koncern med en lang historie, som vi har et fantastisk arbejdsfællesskab med, fortæller Ole Christiansen fra Dubai.

Han fortæller videre, at Nunaminerals siden 2009 har udviklet projektet, og i 2011 samlet har boret godt 2500 meter ned forskellige steder i området for at tjekke forekomsterne.

Det har ikke været muligt at træffe Ole Christiansen til en kommentar og han skriver ikke noget om størrelsen på projektet, men lægger vægt på, at koreanernes indblanding i projektet giver tro på noget stort.

- KORES deltagelse viser potentialet for at projektet indeholder en højkvalitetsressource af sjældne jordarter. Vi er sikre på, at et tæt samarbejde med vores nye partner gør, at vi med succes, hurtigt kan udvikle projektet over de kommende år, lyder meldingen fra Ole Christiansen.