Prisen for opkald til den døgnbemandede nummeroplysning 118 har været uændret siden 1996. For at få en bedre overensstemmelse mellem indtægter og omkostninger for tjenesten regulerer TELE Greenland prisen for opkald til servicenummeret til 5 kr. pr. opkald. Tidligere kostede opkaldet 3 kroner.
Taksten for nummeroplysning via SMS reguleres ligeledes til 5 kr. pr. SMS.
Prisen for opkald til 118 er fast uanset længden, og kunden kan få op til 3 numre/adresser på ét opkald. Prisen er den samme uanset om man ringer fra fastnet ISDN, GSM eller TUSASS.
Nummeroplysningen har åbent døgnet rundt og ligger i Qasigiannguit. Der er 12 medarbejdere der arbejder på skift.
Prisændringerne træder i kraft pr. 1. oktober 2006.