Nukissiorfiits planer om mere vedvarende energi får ikke betydning for Kyoto

Nukissiorfiits planer om at øge mængden af vedvarende energi i Grønland får ikke betydning for Grønlands Kyoto-forpligtelser.
19. juli 2009 14:00

H2KT brint heddder det vedvarende energiprojektet som energiselskabet nu har igangsat på forsøgsbasis. Det handler om at etablere et brint- og brændselscelleanlæg i Nuuk.

- Det fungerer i pincippet som et batteri, hvor vi opsamler overskudsenergien fra vandkraft og lagere det, så det i stedet kan bruges i andre byer og bygder som ikke har vandkraft. Forklarer Louise Johansson fra Nukissiorfiit som står for projektet.

Hun understreger, at det vil mindske afhængigheden af olie og diesel og dermed af de svingende priser på markedet. Desuden vil det nedsætte CO2 udslippet da energien kommer fra vandkraft som er en ren vendvarende energikilde.

I forhold til den nuværende klimaaftale og de forpligtelser Grønland har bundet sig til i Kyotoaftalen kan brint projektet dog ikke nå at få nogen reel betydning. Deadline for en reduktion af CO2 udslippet er ligger nemlig allerede er i år 2012 og det er ifølge Louise Johansson alt for kort tid.

Grønland har med den seneste Co2 reduktionsplan erkendt, at landet kun kan nå en reduktion på cirka halvdelen af det man egentlig forpligtede sig til tilbage i 2001. Men da Nukissiorfiit endnu ikke vil eller kan sætte nogen dato for, hvornår brint og brændselscelle anlægget kan være etableret i Nuuk er det ikke her der kan hentes ekstra Co2 besparelser.

Der er lige nu 3 vandkraftsværker i Grønland, mens endnu et i Sisimiut næsten er færdigbygget og muligheden for at etablere et i Ilulissat skal diskuteres på efterårssamlingen.