Nukissiorfiit er ude og kigge på kablerne med Arktisk Kommando

Arktisk Kommandos Seahawk helikopter flyver med Nukissiorfiit for at inspicere kablerne mellem Buksefjorden og Nuuk.
Videofil
Skrevet af Malik Brøns
02. december 2021 13:05

I dag er Nukissiorfiit i samarbejde med Arktisk Kommando i gang med at inspicere højspændingsledningerne mellem Nuuk og vandkraftværket i Buksefjorden.

Se video af inspektionen filmet af John Siverthsen ovenover. 

Forsyningsselskabet ved nemlig ikke endnu, hvad årsagen er til, at Nuuk fortsat har ustabilt strømforsyning.

Siden mandag har strømmen i hovedstaden slukket og tændt i tide og utide. Mandag til tirsdag varede strømafbrydelsen godt 18 timer.

Natten mellem tirsdag og onsdag slukkede det igen, og Nukissiorfiit satte derfor gang i strømmen, med en kombination af vandkraftværket og nødkraftværket i byen med dieselkraft.

LÆS OGSÅ Nukissiorfiit: Nuuks el afhænger af gammelt nødkraftværk

Strømforsyningen er fortsat ustabilt, og myndighederne opfordrer folk til at slukke for alt unødvendig elektronik.

Nukissiorfiit mistænkte tirsdag, at der var mistanke om et kabelbrud mellem buksefjorden og Nuuk. Men det er ikke tilfældet, sagde energidirektøren Kaspar Mondrup.

- Nedbruddet skyldes, at vi har nogle lange kabler ud til vores vandkraftværk. Vi forventer, at vinden har gjort, at to kabler har ramt hinanden, så der er kommet en stor gnist, og så slukker vandkræftværket. Vi har altså ikke noget kabelbrud, sagde Kaspar Mondrup onsdag morgen.

- Nu sender vi tre mand ud med Arktisk Kommando, som fra helikopter skal se på kablerne. Måske de kan finde svaret på, hvorfor vandkræftværket kortslutter.