Nu skal det være slut med at smide skolemad ud

Sækkevis af skolemad bliver smidt ud hver dag i Nuuks skoler. Derfor får færre udleveret skolemad fra det kommende skoleår, men det bliver forhåbentlig mere appetitlig mad, der bliver delt ud.
Skrevet af Noah Mølgaard
28. april 2011 07:12

- Vi smider to-tre sække ud hver dag fyldt med skolemad. Og det er formentlig fordi eleverne ikke finder maden appetitlig, fortæller skoleinspektør i Atuarfik Samuel Kleinschmidt Edvard Jensen til KNR.

Det er et problem, der har stået på hele skoleåret, hvor udsmid af skolemad er et velkendt i problem i Nuuks fem skoler. Men der bliver taget hånd om sagen.

- Ja, det er meget beklageligt at store mængder mad bliver smidt ud hver dag, fortæller skolechef i Kommuneqarfik Sermersooq Hans Peter Broberg til KNR.

- Og det hænger blandt andet sammen med at det fra starten har været et politisk ønske om at alle elever i skolerne skal få udleveret skolemad. Og det ser ud som om at elever, der ellers ikke har behov for skolemad har fået udleveret mad, som så bare bliver smidt ud.

- Men der er børn fra dårligt stillede familier, som har behov for at få udleveret skolemad. De skal fortsat få tilbudt mad i skolen. Og nu har vi lavet en spørgeskema undersøgelse, hvor  elever og forældre skal svare på om de ønsker at få udleveret skolemad.

- Der bliver derfor lavet færre skolemad fra det nye skoleår i august. Men der bliver ikke skåret ned på bevillingen, og pengene vil blive brugt til at forbedre maden i samarbejde med Pilersuisoq, der leverer skolemaden, siger Hans Peter Broberg.

Der er også skoleelever som ikke kan tåle mælk. Kommuneqarfik Sermersooq undersøger nu hvilke alternative, der kan være for de børn, der ikke kan tåle mælk.

Der bliver brugt 3,5 millioner kroner om året til skolemadsordningen i Nuuk.