Maligassiuisut Nu skal årets idrætspersoner nomineres!

Nu er tiden kommet hvor sportsudøvere og sportsinteresserede rundt omkring i Grønland skal nominere de personer som de anser for årets bedste træner, sportsleder eller idrætsperson.
Foto © : GIF
Skrevet af Karsten Sommer
30. juli 2018 08:42

Igen i år fejrer Grønlands Idrætsforbund nemlig årets sportsnavne ved det årlige TV-transmitterede Maligassiuisut show.

Og alle kan være  med til at indstille, hvem der skal have prisen, fortæller Idrætsforbundet.

Er din træner noget helt særligt? Er der en leder i din sportsklub, som altid stiller sig i spidsen? Kender du en idrætsperson, som fortjener en ekstra hyldest?

Så husk at indstille dem til et af GIFs tre årlige Faxe Kondi-legater, påminder Grønlands Idrætsforbund. Og beder også om at man begrunder, hvorfor netop de personer fortjener en pris?

Deadline for indstillingen er søndag den 2. september - og man kan sende sine forslag pr.mail til gif@gif.gl.

Vinderne afsløres ved Maligassiuisut showet som sendes live på KNR lørdag den 17. november.