Nu kommer den lukkede anstalt

En lukket anstalt i Nuuk er kommet et skridt nærmere. I den danske regeringens finanslovsforslag er der afsat cirka 350 millioner kr. til den nye anstalt, som skal huse 76 lovbrydere i både åbne og lukkede pladser.
28. august 2009 07:26

Indtil nu har det været usikkert om den nuværende anstalt skulle udbygges, eller om der skal bygges en helt ny. Med de 350 millioner kr. lægger regeringen op til at bygge en ny, men hvor i Nuuk den skal placeres er endnu ikke afklaret.

Det oplyser Erik Bang som er chef for anlægsenheden i Direktorat for Kriminalforsorgen. I den kommende måned skal han, og hans kollegaer til Nuuk og holde møde med Kommuneqarfik Sermersooq om placeringen af den nye anstalt.

Han kan ikke oplyse, hvornår han forventer, at byggeriet begynder, men ifølge regeringens finanslovsforslag skal anstalten stå færdig i slutningen af 2014.