Norsk tv vil lave slow-tv om rensdyr

NRK, der er Norges svar på KNR, prøver igen at lave, hvad nogen kalder slow-tv.
Foto © : Alf Sollund/Flickr Creative Commons
Skrevet af Karsten Sommer
10. april 2017 09:18

Efter med stor succes at have filmet nonstop en togtur gennem Norge og en mange dage lang sejlads med Hurtigruten langs den norske kyst, så venter der de norske seere en ny oplevelse efter samme opskrift.

Denne gang handler det om rensdyr.

Deres vandring gennem Lapland skal kunne følges det meste af døgnet på NRK.

- Rensdyrene bestemmer farten afhængigt af vejrbetingelser og muligheder for at græsse, forklarer Per Inge Åsen fra NRK.

- Der vil med sikkerhed være mange fantastiske billeder af naturen, forsikrer han AFP.

LÆS OGSÅ Norsk børnehave skaber hidsig debat med rensdyr-slagtning

Det foregår i en uge i slutningen af april, når rensdyrene føres fra deres vinterhi til sommerens græsningsområder tættere på kysten.

Der vil blive brugt kameraer på dronefly, snescootere og endda et kamera, der er monteret på et af rensdyrene for at dække den cirka 100 kilometer lange rejse.