Norge satser på ambitiøse klimamål

Norge er klar til at iføre sig førertrøjen i den globale kamp for at tackle den menneskeskabte globale opvarmning.
08. oktober 2009 10:32

Den nye rød-grønne norske regering vil skære ned på udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2020, sammenlignet med niveauet i 1990. I 2030 vil Norge reducere udledningen med hele 100 procent for at blive en helt CO2-neutral nation, skriver Berlingske.dk.

For begge mål gælder det dog, at landet kun vil forpligte sig, hvis målene kan bidrage til, at der kan opnås enighed om en ambitiøs global klimaaftale i København til december. Og her skal også andre industrilande påtage sig store forpligtelser, lyder det fra regeringen.