Norge overvåger farlige fjelde permanent

I Norge har man stor erfaring med overvågning af farlige fjelde, og den norske fjeldovervågning forventer at kunne advare indbyggerne mindst 72 timer før et større fjeldskred, fortæller geolog.
Skrevet af Thomas Munk Veirum
27. juni 2017 14:00

Selvstyret arbejder sammen med eksperter på at etablere et varslingssystem i Karrat Isfjord, så borgerne kan blive advaret om nye fjeldskred.

I Norge overvåger et direktorat potentielt farlige fjelde, blandt andet fordi der historisk set har været to til tre store fjeldskredsulykker hvert århundrede, som har kostet menneskeliv.

- Vores minimums krav er, at vi kan varsle et større fjeldskred 72 timer i forvejen, men med hensyn til de store fjeldspartier, forventer vi at kunne se en øget bevægelse i fjeldet flere måneder og måske helt op til et år i forvejen, siger Lene Kristensen, geolog ved NVE - Norges vand- og energidirektorat.

Permanent overvågning af syv fjeld

Direktoratet står for en permanent overvågning af syv fjelde i Norge, som vurderes at være i højrisiko for at forårsage fjeldskred.

Lene Kristensen, geolog ved NVE - Norges vand- og energidirektorat:

Foto © : NVE

Et af dem af er Åknes ved Ålesund. Her blev der i 1983 opdaget en sprække og siden midten af nullerne har fjeldet været under permanent overvågning.

Ifølge NVEs beregninger kan der opstå en flodbølge på over 70 meters højde, når fjeldskreddet sker. I så fald skal 5.000 mennesker evakueres.

- Dele af Åknes bevæger sig cirka 5-8 centimeter om året, og denne bevægelse har været relativt konstant siden overvågningen startede. Når den bevægelsen accelererer på et tidspunkt, vil det blive kritisk., siger Lene Kristensen.

Geologen forklarer, at fjeldet overvåges med censorer, der er placeret både på overfladen og inde i fjeldet, der måler den hastighed, som sprækken i fjeldet udvider sig med.

Bygger på tidligere eksempler

Direktoratet baserer sine krav til at forudsige fjeldskreddet på tidligere eksempler især i Schweitz og Italien.

- Der er gået flere varslede skred fra fjeldpartier med overvågning, men der er ikke gået uvarslede skred fra overvågede fjelde, siger Lene Kristensen.

- Man har observeret mange gange i historisk tid, at man ser denne udvikling i sprækken: Man opdager sprækken, den vokser og der er en accelererende trend lige før den kollapser, siger Lene Kristensen.

Ifølge geologen kan kraftige jordskælv dog føre til, at der sker et fjeldskred uden forvarsel. Jordskælvet skal typisk have en styrke på over 6 på richterskalaen, hvis det skal kunne udløse et fjeldskred, oplyser hun, og det er sjældent i Norge.

Lene Kristensen ønsker ikke at udtale sig om hvorvidt samme overvågning af fjelde kan foretages i Grønland. Hun fortæller dog, at NVE i højere grad bruger mere og mere satellitdata til overvågning af fjeld, da denne mindre krævende. Men den metode giver ikke data 24 timer i døgnet, som kræves ved højrisiko fjeld.

Opdatering kl. 20.19: Det fremgik tidligere af artiklen, at statsgeolog ved GEUS, Stefan Bernstein, var optimistisk med hensyn til at finde et varslingssystem, der kan virke i Grønland. Han understreger dog overfor KNR, at "det er langt fra sikkert, at de teknologiske løsninger fra andre lande kan anvendes med de logistiske, klimatiske og sikkerhedsmæssige udfordringer, der er i Grønland, herunder i det specifikke område." 
 

Foto © : NVE