Nordiske skoler er for slappe
- Det er et stort tab for samfundet og for erhvervslivet, men selvfølgelig også for den unge, der kommer i stor risiko for at blive udstødt, når han dropper ud.
Grønlændere har et trist problem til fælles med skandinaverne, siger ungdomsforsker Terje Olsen.
- Et fælles problem, som vi i de nordiske lande har til fælles er det store frafald på ungdomsuddannelserne. 20-40 procent af de unge fuldfører hverken erhvervsskolen eller gymnasiet, siger Terje Olsen.
Den norske forsker arbejder på Nordisk Velfærdscenter i Stockholm. De er i disse dage på turné, og nu besøger de Nuuk.
En del af forklaringen på det store frafald på ungdomsuddannelserne er, at de fleste nordiske lande har et ret afslappet forhold til fremmødet i folkeskolen.
- Der har været en tradition, som er ved at ændre sig langsomt, for at vi har en ret afslappet tilgang i Norden til det med at dukke op i skolen eller blive hjemme.
I Norden er vi ret sent begyndt at registrere fravær hos elever. Det kan være en stor del af forklaringen, siger Terje Olsen. Men det handler ikke kun om kontrol. Eleverne skal føle sig som en del af et fællesskab, hvor de er ønsket.
Ser man på statistikken på erhvervsuddannelserne og gymnasierne, er det i Grønland kun omkring en tredjedel, der ender med at få eksamensbevis. Problemet har forbedret sig i løbet af de sidste otte år, for eksempel fuldførte halvdelen af erhvervseleverne sidste år.
Kigger man på årsagerne til frafald, er der flere ligheder mellem Grønland og Skandinavien.
- En del elever skal rejse væk fra deres lille hjemby for at starte på skoler. De flytter væk fra familien og vennerne. Pludselig lever de et liv for sig selv, og der er flere der falder fra, siger ungdomsforskeren.
I Norge forsøger de lige nu at sætte særligt ind med et halvt år i den sorte skole i den sidste del af folkeskolen. Og det hjælper.
- Intens undervisning med flere timer i det sidste halve år af folkeskolen, siger Terje Olsen.
Han og andre forskere fra Nordisk Velfærdscenter er samlet i Nuuk og præsenterer ny viden. Det handler om socialt udsatte. Om både ungdomsarbejdsløshed, fattigdom og også om handicappolitik.
