Nordisk Råd diskuterer forsvars- og udenrigspolitik

I går havde politikerne ved Nordisk Råds 65. session i Oslo muligheden for at diskutere forsvars- og udenrigspolitik. Den svenske udenrigsminister Carl Bildt redegjorde for det nordiske samarbejde i FN, i Arktisk Råd og i de baltiske lande.
Skrevet af Peter Troelsen
31. oktober 2013 09:45

Grønlands bedrag til den sikkerhedspolitiske debat blev leveret af formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, og en af de ting hun tog op i sit indlæg var situationen omkring sikkerheden til søs i det nordatlantiske område.

-Det grønlandske og nordatlantiske område vil i de kommende år få behov for en meget mere intensiv og systematisk overvågning, end vi kender i dag, fordi den skibsmæssige og erhvervsmæssige aktivitet i området stiger, fortæller Aleqa Hammond.

Søsikkerheden var også bland de emner, der blev debatteret mellem de vestnordiske udenrigsministre og præsidiet i Vestnordisk Råd.

-Vi har fra vores side noteret, at Canada planlægger et satellitbaseret overvågningssystem, men set fra vores perspektiv bør man også undersøge muligheden for en fælles nordisk Drone eskadrille, der kan afpatruljere de store områder i Vestnorden, både med hensyn til sejlads og ressourceudnyttelse, fastslår landets politiske leder.