Nordisk bank har udlånt milliarder: Nu vil de investere i nye projekter
Nuuks gader er i disse dage fyldt med delegationer fra forskellige samarbejdslande.
Én af disse er ledet af André Küüsvek, præsident for Den Nordiske Investeringsbank, NIB, som er ejet af de otte nordiske lande.
De sidste 72 timer har han og bestyrelsen holdt møder samtlige virksomheder i Nuuk samt naalakkersuisut.
Siden 1986 har banken lånt penge ud til fiskeriet i form af fiskefabrikker for Royal Greenland og trawlere til Polar Seafood.
I det nye årtusinde har de udlånt penge til de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt til vandkraftværker - lån for i alt 306,6 millioner euro - 2,29 milliarder kroner - de sidste 40 år.
Nu fortæller André Küüsvek om, hvad banken i den kommende tid kan give lån til i samarbejde med naalakkersuisut.
Her er alt fra Malmbjerg-minen i Nunap Qeqqa samt Sarfaq Ittuk, containerskibe og vandkraftværket i Tasersiaq på bordet.
Engagerede i Grønland
André Küüsvek fortæller, at Den Nordiske Investeringsbank gerne vil være mere engagerede i Grønland.
Det skyldes blandt andet, at de de vant til at give langfristede lån samt at tage hensyn til miljø og sociale forhold, da banken er ejet af medlemslandende og ikke er en kommerciel bank, fortæller han.
- Det er måske netop derfor, vi gerne vil være mere engagerede i Grønland.
- Vi arbejder på en måde, hvor vi ser på at skabe en langvarig balance mellem at gøre en god forretning samtidig med at vi sørger for, at det grønlandske folk får noget ud af det.
Indtil sidste måned gav banken lån til projekter, der havde at gøre med fremme af erhvervslivet eller bæredygtighed.
Nu har banken vedtaget, at de også støtter lån til resilliens. Det kan være alt fra forsvar til infrastruktur, forsyningskæder og energisikkerhed.
Fremtidige projekter
En time inden KNR møder André Küüsvek til interview, har bank-præsidentet holdt møde med Royal Arctic Line.
- De har 11 skibe, hvoraf nogle af dem er over 30 år gamle; et enkelt over 40 år. Samtidig er Sarfaq Ittuk 34 år gammel, og der er behov for et nyt skib til at erstatte det.
Er det et eksempel på projekter, I kan give lån til fremover, hvis Royal Arctic Line og selvstyret præsenterer en investeringsmulighed?
- Potentielt set, ja. De har brug for at erstatte to af deres containerskibe også. Det har vi talt om.
Greenland Resources, som vil udvinde molybdæn ved Piiaaffik, Malmbjerget, har modtaget et forståelsespapir om et lån fra Den Nordiske Investeringsbank.
Men selve lånet er ikke givet endnu.
- Vi er der ikke helt endnu, da vi mangler de sidste miljøgodkendelser. Dernæst skal støtten fra lokalsamfundet være på plads.
Tasersiaq og Power to X
André Küüsvek og banken har også øjnene rettet mod det mulige vandkraftsprojekt ved Tasersiaq.
Hvis vandkraftværket bliver til virkelighed, kan det potentielt levere 1,1 gigawatt strøm - langt mere end der er behov for lokalt.
Derfor er selvstyret stadig ved at finde ud af, om der kan være virksomheder, som kan bruge den overskydende strøm.
Den Nordiske Investeringsbank har tidligere givet lån til vandkraftværker, og derfor er projektet ved Tasersiaq interessant for dem.
Også, som André Küüsvek siger, fordi de har fokus på grøn energi.
- Isoleret set betaler vandkraftværket ikke lånet tilbage. Derfor er der behov for at se på følgevirkningerne.
- Der kunne sagtens komme flere co2-kvoter i fremtiden. Så hvis den overskydende strøm går til at lave klimavenligt brændstof til skibs- og flytrafikken, så kan det måske løse et problem for virksomhederne.
Europa vs. USA
Gennem det seneste halvandet år har diverse overskrifter i medierne handlet om amerikanske investorer i Grønland, som har skabt kontroverser.
Det er blandt andet Greenland Energy Company og selvstyret i forbindelse med olieprojektet i Nunap Qeqqa.
Men også den tidligere Trump-ansatte, Drew Horn, og hans planer om at bygge verdens største datacenter i Kangerlussuaq i forbindelse med vandkraftværket i Tasersiaq.
I modsætning til den amerikanske forretningstilgang, lægger Andre Küüsvek vægt på grundighed - selvom det ofte tager tid.
- Det siges ofte, at vi er for langsomme i EU. Der er Amerika og Kina hurtigere. Det ved vi. Men vi forholder os til virkeligheden. Vi lever ikke i en drømmeverden, men i virkelighedens verden, siger André Küüsvek.
Har situationen med USA påvirket jeres fokus og villighed til at investere i Grønland?
- Villigheden til at investere i Grønland har altid været der. Så hvis jeg skal svare ja eller nej, så svarer jeg nej.
- Vores tilgang er ikke påvirket af dag-til-dag politik eller overskrifter i medierne. Det talte vi også med Múte B. Egede.
Når det kommer til den nye forsvarsaftale med USA, så har André Küüsvek læst den igennem.
Og hans opfattelse af aftalen er helt igennem positiv.
- Virkeligheden er, at der nu er en trilateral aftale. Det er en god ting. Det skaber stabilitet.
- Når jeg læser aftalen, kan jeg godt lide, at der er relevante referencer til Nato-alliancen og EU.
