Nordbolandbrug var vidtstrakte anlæg
En nordboruin er ikke bare en nordboruin. Nordboernes gårde bestod nemlig af et sindrigt system af hyrdely, udkigsposter, malkehuse, opbevaringshuse og stalde.
Ph.d.-studerende Christian Koch Madsen har fremlagt sine foreløbige resultater ved Nationalmuseets store konference om Nordlige Verdener.
Ved at kigge nærmere på hver enkelt ruin i bebyggelsen Vatnahverfi i Sydgrønland har han inddelt husene i forskellige typer og herefter kortlagt, præcis hvordan et nordbolandbrug var struktureret. Det er første gang man kan se dette i så konkret grad.
- Gårdene udgøres ikke bare af det sted, hvor man havde sin gård og sin mark, men af hele det omkringliggende landskab med alle de her ressourcer, siger Christian Koch Madsen.
Det var ikke let for nordboerne at drive landbrug i Grønland, og derfor var de nødt til at organisere landbrugene på denne måde. I starten var landbrugene organiseret omkring de største gårde med de mest magtfulde bønder, og i vækstperioden kom der flere og flere bebyggelser længere væk – også ved kysten.
Men i takt med at et koldere klima satte ind, trak bebyggelserne sig tilbage til deres oprindelige udgangspunkt, forklarer Christian Koch Madsen. Nordboerne havde ellers fundet ud af at ernære sig ved sælfangst, så det kan virke mærkeligt, at de opgav kystbebyggelserne først. Men forklaringen ligger i nordboernes identitet som agerbrugere, mener Christian Koch Madsen.
- Man har en identitet som agerbruger og en masse status i sine husdyr. Kvæg er det, man bliver målt i rigdom på. Så selv på den mest tarvelige lille gård har man forsøgt at holde køer, siger han.
Ph.d.-projektet er en del af Nationalmuseets forskningsinitiativ Nordlige Verdener, som netop denne uge har holdt afsluttende konference på Nationalmuseet.
