Nordatlantisk Gruppe inviterer til møde

Den Nordatlantiske gruppe inviterer til møde i de grønlandske og færøske foreningshuse i Aalborg og Århus. De to folketingsmedlemmer vil sætte fokus på de sager, der særligt optager færinger og grønlændere i Danmark.
24. februar 2010 05:05

Det er folketingsmedlem Sofia Rossen - der i øjeblikket vikarierer for Juliane Henningsen - og det færøske folketingsmedlem Høgni Hoydal der har inviteret til mødet.

De besøgende kan fortælle om, hvordan de trives og oplyse folketingsmedlemmerne om sager, de mener bør komme på den politiske dagsorden.

Sofia Rosson og Høgni Hoydal håber at få gode idéer til deres arbejde i Folketinget.

Mødet i Aalborg er på torsdag klokken 19.30 i Det Grønlandske Hus i byen, og dagen efter er der møde i Århus i det færøske foreningshus klokken 17.00.