Nord- og sydkommuner under tilsyn

Der er i øjeblikket to kommuner der er under skærpet tilsyn på grund af deres økonomiske forhold.
Foto © : KNR
Skrevet af Inge S. Rasmussen
02. oktober 2015 08:21

Den ene er Kommune Kujalleq, der har været under skærpet tilsyn siden januar i år, fordi sydkommunen ikke kunne betale et lån tilbage til Selvstyret.

I forbindelse med det skærpede tilsyn forlængede Selvstyret fristen for tilbagebetalingen af lånet.

LÆS OGSÅ Kommune Kujalleq under skærpet tilsyn

Den anden kommune med ondt i økonomien er Qaasuitsup Kommunia som kom under skærpet tilsyn i april i år.

Nordkommunen kunne ikke nedbringe sin kassekredit som det ellers var aftalt med Selvstyret.

Også her forlængede Selvstyret fristen for at nedbringe kassekreditten i forbindelse med at indføre det skærpede tilsyn.

LÆS OGSÅ Qaasuitsup Kommunia under skærpet tilsyn

Oplysningerne om kommunerne der er under skærpet tilsyn af Selvstyret kommer fra et §37-svar fra formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen til partifællen Jens Immanuelsen.